Selvarossa Riserva DOP 2021

Dette produkt har opnået udmærkelse!

Malvasia Nera og Negroamaro fra 80 år gamle vinstokke. 30% er tørret og derefter lagret 6 måneder på nye barriques.
Kompleks frugt med aromaer af modne mørke bær, viol, tørret frugt og sødmefulde krydderier. Den er ekstremt fyldig og rund med en vedvarende finale.

Alkohol:14,5%

Serveringsforslag: Nyd vinen til kraftige kødretter. Lav en Stracotto di manzo (oksekød braiseret i rødvin). Retten kan også laves med lammekød, som også passer til vinen. Tip, brug mager kølle eller bov. Hak hvidløg og løg og steg det i en gryde med olivenolie. Tag det brunede løg op, og kom kødstrimlerne i, og steg ved stærk varme under omrøring i ca 5 minutter, eller til de er brunet over det hele. Drys mel i, og rør rundt for at hindre klumpning. Krydr med salt og peber. Skru ned til jævn varme, hæld vin i under omrøring, og bring det i kog under vedvarende omrøring. I et ildfast fad eller en ildfast gryde, kommes pandens indhold over i. Kom salvieblade, bouillon og tomatpure til, og løgblandingen øverst. Sættes i ovn ved 160 gr i 2,5 time. Ved servering drys hakket persille på og server med madbrød og kogte grøntsager. Buon Appetito.

Læs kontrolrapport