Pinot Nero DOC 2020

Vores kunders vurdering

Dette produkt har opnået udmærkelse!

100% Pinot Nero uden fadlagring.

Rubinrød. Rigtig superurtet og elegant næse, men den har også varmen, sødmen og en lille parfumespids.

Smagen har en lille sødme efterfuldt af urtet og krydret, blød smag med røde bær og parfumetoner med god fyldighed og fin balance. Spændende og velstruktureret vin i den kolde stil, men dejlig rund og fyldig i høj kvalitet.

Serveringsforslag: Fremragende til antipasti (forretter), risotto og pastaretter med kød, grillet kød og unge oste. Lille forholdsregel er, at syreholdig mad som f.eks. tomat, citrus eller eddike, generelt ikke er venner med Pinot Nero.

Opskrift på Paillard di pollo con spinaci (grillet kyllingebryst med spinat). Flå skindet af kyllingebrysterne og læg hvert bryst på et spækbræt. Skær en dyb lomme i den tykke side af brystet, så det kan åbnes udad som en bog til en mere ensartede flade. Læg hvert kyllingebryst mellem to stykker husholdningsfilm, og bank forsigtigt, så tykkelsen bliver under 1 cm. Kyllingebrysterne skal pensles med olivenolie og krydres med salt, peber og hakket persille på begge sider. Blancher spinaten i kogende saltede vand i 5 sekunder. skyl spinaten i koldt vand, og pres den fri for væde. Varm en grillpande og steg de krydrede kyllingebryster ca 3 minutter på hver side. Kom spinaten i en gryde sammen med en stor smørklat og varm den igennem uden at det steger. Fordel spinaten på tallerkenerne og læg kyllingebryst ovenpå. Server evt. nye kartofler til. Buon Appetito.

Alkohol: 12,5%. Kan nydes nu og frem til 2025.

Læs kontrolrapport