Pinot Grigio DOC 2016

Vores kunders vurdering er

Dette produkt har opnået udmærkelse!

100% Pinot Grigio uden fadlagring.

Strågul. Krydret og frisk næse med trætoner, pære, marcipan og en varm, dyb tone i helheden. Smagen er fed og meget fyldig med lækker, frisk frugt af fersken og pære og en rank frugtsyre. Fedmen nærmest smyger sig rundt i munden og renses fint op af den afstemte frugtsyre. Meget intens og velstrukturet hvidvin med fokus på frugten og kroppen. Delikat i alle facetter og yderst velegnet også til en ren hyggestund uden mad.

Til mad, er vinen ideel med fiske- og skaldyrsretter. Capesante al forno (ovngratinerede kammuslinger) kan være en dejlig mulighed. I en skål blandes kammuslinger med hakket skalotteløg, hakket hvidløg, hakket persille, reven muskatnød og knuste nelliker. Krydr med salt og peber. Fordel blandingen i kammuslingeskaller eller små ildfaste skåle. Strø rasp og lidt ekstra hakket persille over, og stænk med olivenolie. Bag kammuslingerne i ovnen under grill på 200 gr i 10-12 minutter, til de er svagt gyldne. Buon appetito.

Alkohol: 14%

Læs kontrolrapport