Bolgheri Rosato DOC 2017

50% Sangivese, 25 % Syrah og 25% Merlot uden fadlagring.

Rosafarvet. Næsen har krydret stil med røde bær. En spids af marcipan dukker op sammen med ananas og citrus. Smagen er frisk og ganske let floral, hvorefter der er frisk frugtsyre og citrusnoter og røde bær. Dejlig fed stil som supplerer syren godt og forhindrer, at den bliver for syret. Fint balanceret og kraftfuld rosé, som vil tiltale alle. Det her er kvalitetsrosé på solidt plan. Holder sin rene og klingende stil helt ud i spids uden kanter af nogen art.

Serveringsforslag: Som aperitif, hvor der serveres grøntsags-snacks til. Eller til madretter med stegt skaldyr og grillet fisk. Her en opskrift på Sedano ripiemo di Gorgonzola (bladselleri med gorgonzolafyld): sprøde bladselleri stilke med top renses i vand, og rodenderne skæres af. Mos gorgonzola og frisk flødeost (evt. ricotto i stedet for flødeosten) til en jævn masse og krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Fyld selleristilkene med osteblandingen. Brug en paletkniv til at glatte overfladen. Lad afkøle inden servering og pynt med klippet purløg. Buon Appetito. 

Alkohol: 13%

Læs kontrolrapport