Le Sabbie dell'Etna DOC 2014

Vores kunders vurdering

Dette produkt har opnået udmærkelse!

80% Nerello Mascalese og 20% Nerello Capuccio med 6 måneders fadlagring.

Rubin og meget, meget lys. Duften har friske, røde baer, en anelse sødme og dejlig varm stil. Elegant og raffineret i duften. Smagen er helt rund og afbalanceret med røde bær, fast bid i frugtsyren og saftige noter. Flot tyngde og volume i munden, hele tiden suppleret af liflige, sødmefulde noter under frugten. Vedholdende finale.

Serveringsforslag: Til Siciliens svar på ”bourgogne” foreslår Firriato at der serveres Petto di anatra in salsa di arance (andebryst i orange sauce). Opskrift: Mariner andebryster i en blanding af appelsinsaft, salt, peber og god olivenolie, i cirka en time. I mellemtiden, skræl og vask kartoflerne, skæres til både. Kog kartoffelbådene i letsaltet vand i 10 minutter. Læg de marinerede andebryster på en varm pande med lidt olivenolie og steg på fedtsiden først, krydr med salt og peber, vend og steg videre til kødet er brunet (obs gem marinaden til senere). Tag kødet af panden og pak det i aluminiumsfolie som bages i ovnen i et kvarter på 180°. Kom de kogte kartoffelbåde på panden og rist dem i det resterende fedtstof. Tag kartoflerne af panden og hold dem varme. Hæld så marinaden på panden og kog den ind til den er reduceret til en sauce. Si Saucen. Anret et helt andebryst og dertil placer kartoffelbådene på linje. Hæld saucen i en lille ramekin og stil på tallerkenen. Buon Appetito.

Alkohol: 14%

Læs kontrolrapport